Mottaker: |
JULIUS ELIAS
|
Datering: | 1. november 1896 |
Sted: |
KRISTIANIA
|
Avansert visning
|
Innstillinger for teksten
|
Nedlastinger
|
|
| Sammenligne forskjellige utgaver av teksten |
Gå til avansert visning |
| | xml, pdf, epub, kindle |
Om verket
|
Les mer om brevene
|
Brev fra perioden 1890-1905
Henrik Ibsens skrifter 2010
© Henrik Ibsens skrifter
Hovedredaktør
Narve Fulsås
Edering
Christian Janss (ansv.), Aina Nøding, Ellen Nessheim Wiger
Kollasjonering og koding
Bodil Aurstad, Gry Berg, Aasta Marie Bjorvand Bjørkøy, Oliver Blomqvist, Nina Marie Evensen, Helene Grønlien, Åshild Haugsland, Kari Kinn, Inger Marie Kjølstadmyr, Kim Ravn, Margit Sauar, Henninge Margrethe Solberg, Eivor Finset Spilling, Ellen Nessheim Wiger, Mette Witting, Ingvald Aarstein
Kristiania, den 1. November 1896.
Kære Dr. Elias!
Deres telegram
besvarede jeg foreløbig igår, og idag har jeg modtaget
Deres brev og skal i anledning af begge disse henvendelser bemærke følgende: Jeg er desværre ikke rig nok til at kunne vedblive at benytte herr
Fischer som forlægger, hvilket omtrent vil sige det samme
som at overlade ham mine bøger gratis. Hos herr Fischer har jeg nemlig selv måttet betale det væsentligste oversætterhonorar i det jeg til oversætterne har måttet afstå den halve dél af samtlige teaterhonorarer medens herr Fischer selv kun har
betalt en ringe bagatel for oversætterarbejdet.
Mit eget forfatterhonorar var sidste gang 1000 Mark; og i
et brev, som jeg modtog samtidigt med Deres telegram tilbyder han sig meget genereust at ville betale hele 200 Mark mere!
Nu, da værket er beskyttet ved Bernerkonventionen! I Deres telegram tilbydes 3000 Mark; men dette betegnes som det største offer, – og et sådant ønsker jeg ikke at pålægge herr Fischer. – Til sammenligning skal jeg nu meddele Dem, hvorledes herr
Albert Langen i München ser sig i stand til at honorere
min nye bog uden at det falder ham ind at tale om noget offer. Herr Langen betaler mig som forfatterhonorar
5000 Mark, og
teaterhonorarerne tilfalder udelukkende mig
da
omkostningerne ved oversættelsen dækkes af herr Langen. – Efter dette håber jeg, De vil finde det nokså rimeligt at jeg ikke fremdeles kan pålægge mig det pekuniære offer at beholde herr Fischer som forlægger. – Til yderligere sammenligning med herr Fischers tilbud skal jeg oplyse at min engelske forlægger, Mr.
W. Heinemann, London, har
for hvert af mine to foregående skuespil betalt mig det samme honorar som herr Langen nu, og
skal denne gang, da jeg er beskyttet ved konventionen, betale mig et endnu højere.
Hvad
den påtænkte nye udgave hos herr Fischer angår, så må denne i forvejen grundig
revideres under min egen medvirkning. Flere af oversættelserne er højst uheldige i det de på mange punkter ikke
gengiver originaltekstens hele og udtømmende mening.
Oversættelsen af «Kærlighedens komedie» er således helt igennem kassabel og
må erstattes ved en ny. – Kommer en sådan forbedret, samlet udgave ved Deres og Dr.
Schlenthers gode og kyndige hjælp i stand, – hvilket overordentlig skulde glæde mig, – så betvivler jeg ikke at det skulde lykkes mig på billige vilkår
at erhverve herr Langens samtykke til at hans oversættelse af min nye bog kan optages i samlingen, så at denne, suppleret med
et arbejde, jeg håber at tilendebringe inden to år, kunde foreligge komplet. –
Jeg beder Dem meddele herr Fischer indholdet af dette brev og tegner mig
Deres hengivne og forbundne
Henrik Ibsen.